Diabetes hos hunde

Diabetes er en meget almindelig stofskiftesygdom hos hunde, der rammer cirka én procent af alle hunde. Den typiske alder for sygdommen er syv til ni år. Visse hunderacer har generelt en højere risiko for at udvikle diabetes. Blandingsracer er overrepræsenteret. Diabetes forekommer også oftere hos hunde, der vejer under 22 kg. Andre risikogrupper er tæver og kastrerede hanner.

Hvis du opdager diabetes hos din hund, er det vigtigt at tilpasse dens kost og livsstil. Diabetes kan behandles, men ikke helbredes. Alligevel er det muligt for hunden at leve et nogenlunde normalt liv, selvom den er diabetiker.

I de fleste tilfælde skal hunden have insulinsprøjter hver dag. Hvis diabetes hos hunde ikke behandles, fører det – ligesom hos mennesker – hurtigt til alvorlige følgesygdomme, som kan være dødelige for hunden.

I denne artikel kan du læse, hvordan du genkender diabetes hos hunde, hvilken støtte en hund med diabetes har brug for, og hvad de relevante symptomer og årsager til diabetes er.

Diabetes mellitus er en stofskiftesygdom, der næsten udelukkende rammer hunde i deres anden levehalvdel. Det er meget sjældent, at diabetes forekommer hos hunde i en meget ung alder. Hunden bliver oftest sukker syg, fordi kroppen ikke længere kan producere tilstrækkelig insulin til at sænke blodsukkerniveauet.

En anden mulighed er forekomsten af såkaldt »insulinresistens«. Her reagerer kroppens celler ikke længere på insulin.

Hvis bugspytkirtlen producerer for lidt insulin på grund af nedsat funktion eller slet ikke producerer insulin, kan glukosen ikke længere transporteres fra blodet til cellerne. Der skulle den egentlig videreforarbejdes. Uden denne proces stiger blodsukkerniveauet. De typiske symptomer på diabetes opstår.

• Overdreven tørst
• Voldsom sult
• Hyppig vandladning
• Vægttab
• mat pels
• mangel på energi
• dårlig sårheling
• opkastning
• Linsentrübung

En hund med diabetes er næsten altid overvægtig, hvilket kan skyldes manglende motion. Dette kan modvirkes ved regelmæssig agilitytræning. Også kosten kan fremme udviklingen af diabetes, f.eks. for mange kulhydrater i foderet. Som nævnt indledningsvis er der dog også flere risikogrupper (hunner, kastrerede hanner, små og lette dyr) samt visse racer, der ifølge statistiske analyser inden for veterinærmedicin er særligt hyppigt ramt. Heriblandt er:

• Beagle
• Golden Retriever
• Labrador Retriever
• Tibet Terrier
• West Highland White Terrier
• Dackel
• Zwergpinscher

Ligesom hos mennesker forekommer diabetes hos hunde i to typer, type I og type II. Type I udvikles gennem samspillet mellem flere faktorer. Disse omfatter genetisk disposition, en deraf forårsaget (endogen) eller erhvervet forstyrrelse af immunsystemet, infektionssygdomme, hormonforstyrrelser, overvægt som følge af forkert og/eller overdreven ernæring samt sygdomme i bugspytkirtlen.

Type II er relativt sjælden hos dyr. Ved denne form producerer bugspytkirtlen tilstrækkelig insulin, men kroppens celler kan ikke bearbejde det (insulinresistens).

Her er der en væsentlig forskel i forhold til diabetes hos mennesker, da vi er betydeligt oftere ramt af type II. Derudover findes der hos alle pattedyr i varierende hyppighed en meget sjælden specialform af diabetes type III, der udløses af andre grundlæggende sygdomme. Oftere er det en skjoldbruskkirtelunderfunktion, i få tilfælde også Cushings syndrom. Sekundær diabetes som følge af en anden ernæringsudnyttelse forekommer hos løbende og drægtige tæver.

Diabetes hos hunde kan først genkendes ved overdreven tørst og sult. Den typiske tørst er også et vigtigt symptom hos mennesker. Den øgede drikkeindtagelse medfører øget vandladning.

Samtidig taber dyret sig på grund af den meget dårligere udnyttelse af foderet, hvilket igen forklarer sulten.

Hvis der tilkommer en generel svækkelse, og sår pludselig ikke heler, kan du med stor sikkerhed gå ud fra, at der er tale om diabetes mellitus, hvilket naturligvis skal afklares af en dyrlæge. Det bør ske hurtigt, da et markant for lavt insulinniveau uden behandling på kort tid kan føre til livstruende ketoacidose, en stofskiftesygdom. Det viser sig ved opkastning og manglende appetit.

Dyret har også mavesmerter, bliver apatisk, kan falde i koma (også kendt hos mennesker) og til sidst dø. Tøv derfor ikke, hvis du opdager diabetes hos din firbenede ven. Gå straks til dyrlægen.

Dyrlægen diagnosticerer diabetes hos hunde ved hjælp af en blod- og urinprøve. Her måles niveauet af glukose og fruktosamin. I en generel anamnese undersøger dyrlægen dyret for grundlæggende sygdomme for at udelukke andre årsager til de beskrevne symptomer.

For at behandle den konstaterede diabetes får dyret som regel insulin i form af injektioner resten af livet. Dyrets ejer skal fremover strengt forhindre, at dyret bliver overvægtigt, blandt andet gennem et tilstrækkeligt motionsprogram. Hunhunde med diabetes bliver ofte steriliseret for at stoppe hormonudskillelsen under løbetiden.

Ernæringen omlægges til et specielt diætfoder, der regulerer glukosetilførslen. Kulhydraterne skal reduceres markant i foderet. I stedet bør foderet have et højt indhold af råfibre, så sukkeret optages langsommere i blodet og der ikke opstår for høje blodsukkerniveauer efter fodring. For at opnå en optimal insulindosering anbefales en ensartet foderblanding.