Milztumor hos hunde – Det skal du vide nu!

Milztumorer rammer især ældre hunde fra niårsalderen. Hos nogle hunderacer forekommer denne sygdom genetisk betinget hyppigere end hos andre, så golden retrievere, rottweilere, dogger, boxere, schæferhunde og schæferhundeblandinger tilhører risikogruppen. Store hunde er generelt mere modtagelige end små, og hanhunde rammes oftere end tæver, men alle kan blive ramt.

Årsagerne til væksten i milten er endnu ikke tilstrækkeligt kendte, men dyrlæger formoder, at der er mange forskellige faktorer, for eksempel miljøpåvirkninger, spisevaner, overvægt og tidligere sygdomme. Det spiller sandsynligvis også en rolle, at vores nutidige firbenede venner takket være god pleje og medicinsk behandling lever betydeligt længere, end naturen oprindeligt havde tiltænkt. Næsten 40 % af alle hunde over ti år får en milttumor, som heldigvis ikke altid er ondartet.

Vores Kräuterliebe - Magenruhe er udviklet i samarbejde med en uddannet biolog for at støtte din hunds fordøjelse på en naturlig måde.

Næsten halvdelen af alle milttumorer hos hunde er godartede, hvilket betyder, at tumorvævet udelukkende befinder sig i milten og ikke spreder sig til andre organer. En godartet milttumor fører til en forstørrelse af milten og kan udløse følgende symptomer:

• Opkastning
• Manglende appetit
• Mavesmerter

I de fleste tilfælde vokser de harmløse vækster kun langsomt og kan eksistere i flere år uden at forårsage gener. Men hvis en godartet tumor undtagelsesvis vokser hurtigt, bliver meget stor og brister, kan den også blive smertefuld og endda livstruende, hvorfor enhver milttumor skal behandles så tidligt som muligt.

Ved en operation fjernes kun tumoren, så den ikke kan vokse videre og påvirke miltens funktion som blodfilter. Mange hunde kan leve et sundt og lykkeligt liv i flere år efter operationen.

Hvis tumoren derimod er ondartet, afhænger hundens overlevelseschancer i høj grad af, i hvilket stadium den opdages.

Når denne svulst har slået rod i milten, ødelægger den organets sunde cellevæv og danner metastaser. Enkelte celler fra den oprindelige tumor løsner sig og spredes via blodbanen til andre organer, hvor de deler sig ukontrolleret og vokser videre som nye knuder.

Ofte rammes lever, lunger, hjerte og lymfeknuder, men metastaser kan også forekomme i fjernere dele af kroppen, såsom hjernen. I værste fald danner kræften hæmatomer, der bliver så store, at de brister, hvilket fører til blødninger i bughulen og spredning af kræftceller i bughulen.

Hvis en hund, der allerede lider af indre blødninger, bringes til dyrlægen i tide, kan en akut operation i nogle tilfælde forlænge dens liv med uger eller måneder. Det bedste vil dog være at spare hunden for yderligere lidelser og lade den falde fredeligt i søvn. For når tumorerne allerede er sprunget, er hundens forventede levetid kun nogle få måneder, og i de fleste tilfælde dør dyret af metastaser allerede efter seks til otte uger.

I de tidlige stadier af sygdommen kan en dyrlæge opdage svulsten ved hjælp af røntgen eller ultralyd. Røntgenstråler viser dog kun skygger af de indre organer og kan først afbilde en tumor, når den har nået en vis størrelse.

Med ultralyd kan lægen få et bedre indblik i organets indre og allerede opdage små strukturændringer. Da kroppen ikke udsættes for stråling, er denne metode særlig skånsom for dyret.

Derudover kan blodprøver allerede afsløre ændrede blodværdier og blodtab, selvom der kun har været mindre blødninger i milten. Den sikreste diagnose af en milttumor hos hunde er derfor en kombination af blodanalyse og ultralydsundersøgelse.

I begyndelsesfasen kan milttumorer være helt symptomfri i lang tid, hvilket gør dem særligt vanskelige at opdage. Tydelige tegn ses oftest først, når tumoren er vokset betydeligt eller allerede er bristet. Typiske symptomer er da:

• Træthed
• Generel svaghed
• Manglende appetit

Især hos ældre hunde er det svært at genkende disse tegn som symptomer på en milttumor, da aldring også kan være årsagen.

Ofte kommer der også pludselige næseblod til, og hvis tumoren i bughulen allerede er større, har hunden mavesmerter og kaster lejlighedsvis op. Afhængigt af omfanget af svulsten kan der også opstå en synlig hævelse af maven.

I veterinærmedicinen anvendes kirurgisk fjernelse af hele milten (splenektomi) til behandling af ondartede milttumorer hos hunde. Hunden kan uden problemer klare sig uden milten og kan i teorien leve i årevis uden den. Operationen alene garanterer dog ikke langvarig succes, hvis tumoren allerede har spredt sig.

Derfor er overlevelsestiden efter indgrebet for de fleste hunde kun tre til seks måneder, og kun 10 % af de opererede dyr lever derefter i mere end et år.

Med hensyn til allerede eksisterende metastaser kan kemoterapi overvejes efter operationen. Fordelene opvejer dog næppe ulemperne. Denne behandling belaster og svækker hunden meget, men kan kun bremse tumorernes vækst og dermed forlænge dyrets levetid en smule.

En ny og lovende metode til behandling af milttumorer hos hunde er dendritisk celleterapi, også kaldet »tumorvaccination«. Den har været kendt i kræftbehandlingen i omkring 15 år og tilbydes nu af nogle dyrlæger i Tyskland.

Der er tale om en immunologisk terapi: Der tages blod fra den firbenede patient, det beriges med celler fremstillet i laboratoriet og sprøjtes derefter tilbage i hunden. De dendritiske celler skal stimulere kroppens eget immunsystem til at opspore, angribe og ødelægge kræftcellerne. Denne skånsomme metode har den fordel, at hundens egne celler tolereres meget godt. Den kan dog ikke love en fuldstændig helbredelse af en miltkræft hos hunde.

Selvom det i dag er anerkendt inden for den traditionelle medicin, at immunbehandlingen fører til en målrettet ødelæggelse af mange kræftceller, udvikler disse hele tiden nye mekanismer for at skjule sig for angriberne eller mutere, så de bliver uangribelige. Behandlingen er især velegnet som opfølgende terapi efter en miltfjernelse for at bremse kræften og forbedre hundens livskvalitet.

Også dyrehelbredere overlader altid beslutningen om kirurgisk fjernelse af tumoren til dyrlægen. Naturmedicin fokuserer i stedet på forebyggelse og efterbehandling. For at styrke hundens egne afværgekræfter skal den få en særlig diæt, og dyrehelbredere anbefaler desuden en til to gange om året afgiftningskure, for eksempel med urter eller akupunktur. Effektiviteten af disse behandlinger er dog ikke videnskabeligt dokumenteret.

Især som supplement til en tumorbehandling bør hundens kost være så kulhydratfattig som muligt, men til gengæld indeholde særligt meget fedt, protein og vitaminer. Da kræftcellerne hovedsageligt ernærer sig af glukose, skal et reduceret kulhydratindtag sult de uønskede celler ud. Derfor er korn, ris, kartofler og pasta kun tilladt i meget begrænsede mængder.

1.Det rigtige hundemåltid under tumorbehandlingen

Fisk eller olivenolie er gode kilder til ekstra fedt. Derudover anbefales det at tilføje vitamintilskud samt selen, omega-3-fedtsyrer, aminosyrer, ginseng, grøn te og krallendorn, som har tumorhæmmende virkninger eller stimulerer afgiftning og har en positiv indvirkning på immunsystemet.

Alle fødevarer, som den svækkede patient nu indtager, skal være frisklavede og må ikke indeholde konserveringsmidler.

Tal med din dyrlæge om egnede fødevarer, inden du tilføjer dem til din hunds kostplan.

For at din hund kan forblive sund og fri for miltkræft, bør du regelmæssigt tage den til forebyggende undersøgelser. Hos hunde over syv år skal dette omfatte en blodprøve samt en ultralydsundersøgelse af hele bughulen, hvor milten også undersøges.

I betragtning af den hurtige vækst af en ondartet tumor kan det dog ikke garanteres, at alle svulster opdages i et tidligt stadium ved den årlige undersøgelse.

Men chancen for tidlig opdagelse og dermed en vellykket behandling øges betydeligt ved regelmæssige sundhedstjek.