Patellaluxation hos hunde

Patellaluxation hos hunde er en forskydning af knæskallen, som især forårsager problemer hos unge dyr. Knæskallen sidder ikke korrekt i sin føring. Der er typiske symptomer på patellaluxation, især hundens ændrede gangart er bemærkelsesværdig: Den aflaster det berørte bagben fuldstændigt under et eller flere skridt, men løber i mellemtiden også helt normalt. Knæskalleluxation hos hunde er i princippet arvelig. For visse hunderacer betyder det udelukkelse fra avl.

Patella er navnet på hundens knæskal. Der er fire knogler i knæleddet:

• Lårbenet (femur)
• Skinnbenet (tibia)
• Væskebenet
• Patella (knæskallen)

Patellaen forstærker senen, der forbinder underbenet med knæstrækeren som den store lårmuskel. Når knæleddet strækkes eller bøjes, beskytter patellaen systemet mod slid. Den tilhører dermed de såkaldte sesamknogler.

Krydsbåndene forbinder skinnebenet og lårbenet i et kryds. De forhindrer disse to knogler i at forskydes bagud eller fremad. Menisken har en vigtig støddæmpende funktion. Den styrer knoglerne ved bevægelser og fungerer som en pude mellem skinnebenet og lårbenet. De omgivende muskler er medansvarlige for knæleddets funktion. Især quadriceps-musklen (den store knæstrækker) har en enorm indflydelse på den nøjagtige styring af knæskallen inden for lårbenets rille.

Grønlæbesneglen er et naturligt hjælpemiddel. Sneglen kan hjælpe hunde med artrose og ledproblemer ved at bekæmpe betændelse og reducere den dermed forbundne smerte betydeligt.

Når knæskallen springer ud af sin styreskinne, opstår der en luxation. Den ligger nu ikke længere nederst i låret, men uden for leddet (indeni eller udenfor), hvilket betyder, at den ikke længere kan udøve sin funktion og desuden er i fare. Knæet er også i fare på grund af den manglende beskyttelse fra knæskallen, da ledkapslen oftest brister som følge af knæskaleluksationen hos hunden. Dette forstyrrer strækningsmekanismen i knæleddet. Det medfører betydelige smerter.

Knæskaleluxation hos hunde rammer især repræsentanter for små racer i det første leveår. I de senere år har man dog kunnet observere en tendens til, at patellaluxation hos hunde også forekommer hos mellemstore eller rigtig store hunde, hvor knæskallen snarere luxerer udad (hos små hunde snarere indad).

Dyrlæger ved endnu ikke, hvorfor dette er tilfældet (pr. 2021).

Der er visse patellaluxationssymptomer:

• Hunden hopper, når den går.
• Nogle gange belaster den alle ben helt normalt, andre gange aflaster den det pågældende bagben fuldstændigt.
• Hunden virker halt.
• Nogle gange hopper dyret uden grund.

Hvis du observerer disse symptomer på patellaluxation, bør du opsøge en dyrlæge, især hvis din hund tilhører en af de racer, der er disponeret for denne lidelse. Det gælder blandt andet:

• Chihuahuaer
• Pudler
• Spitze
• Yorkshire terriere og andre små hunderacer.

Hos appenzellere og flat coated retrievere ses også ofte patellaluksation hos hunde.

Hvis hundeejere opdager patellaluxation, fordi hunden flere gange under en enkelt gåtur helt aflaster et ben, er et besøg hos dyrlægen absolut påkrævet. Patellaluksationen er i så fald åbenbart allerede fremskreden hos hunden. Der er risiko for artrose, om end ikke med det samme. Under alle omstændigheder beskadiger knæskalleluksationen hundens brusk. En lige så stor fare er korsbåndsbrud som følge af patellaluksation hos hunde.

Dyrlægen foretager en ortopædisk undersøgelse og klassificerer patellaluksationen hos hunden i en af fire grader. Det er ikke nødvendigt at tage et røntgenbillede for at stille diagnosen, men det kan være meget nyttigt i uklare tilfælde. Hvis det bliver nødvendigt at operere, er det uundværligt. Grad 1 betragtes som »ingen luxation«. Fra grad 2 og opefter må hunde ikke længere bruges til avl. Ved grad 2 til 4 kan man observere en tydelig halthed hos hunden. Senest fra grad 3 er operation i princippet uundgåelig. Ved grad 1 og 2 kan patellaluksationen også behandles med fysioterapi, så knæskallen forbliver på plads.

Det er vigtigt at behandle en patellaluksation relativt hurtigt.

En ubehandlet knæskalleluksation hos hunde fører til øget slid på brusk mellem lårbenet og patella. Dette kan ikke repareres ved en senere operation. Her er endnu en oversigt over graderne af patellaluksation hos hunde:

• Grad 1: Knæskallen bevæger sig spontant tilbage til sin normale position. Der ses næsten ingen halthed.
• Grad 2: Knæskallen forlader oftere sin nøjagtige position. Hunden halter lejlighedsvis, men ikke særlig ofte. Ofte bemærker ejeren derfor ikke den begyndende knæskaleluxation hos hunden.
• Grad 3: Knæskallen forlader rillen betydeligt oftere, men hunden synes for det meste ikke at have unormale smerter. Tilstanden er dog mærkbar. Ofte opsøger ejerne dyrlægen ved denne grad. Forskellen mellem grad 2 og 3 er dog flydende.
• Grad 4: Knæskallen kan ikke længere flyttes fra sin (forkerte) luxationsposition. Hunden kan dermed løbe stabilt i årevis, men den halter. Tilstanden skal opereres, inden der opstår massiv artrose.

Senest ved et udtalt grad 3 er operation uundgåelig. Det er dog ofte svært at træffe beslutningen på grund af den flydende overgang mellem grad 2 og 3. Hundeejere kan i første omgang satse på fysioterapi, hvis symptomerne er tydeligt svage, men bør som udgangspunkt følge dyrlægens råd om operation.

Den truende artrose ville være meget smertefuld for hunden. Operationen har vist sig at være effektiv.

Der er en rigtig god prognose for hunden efter operationen. Der findes for øvrigt forskellige operationsmetoder, herunder halvprotesen »Patellar Groove«. Det er dyrlægen, der skal beslutte, hvilken metode der skal anvendes.